Tv3
TV3′s overordnede mål er at tilbyde seerne en bred familieunderholdning. Der er både dansk underholdning, gode komedie- og dramaserier, samt udenlandske topfilm. TV3 er navnet på flere tv-stationer ejet af mediekoncernen Viasat.
TV3 fik sin start som den første satellit tv-kanal rettet mod et skandinavisk publikum. Kanalen var samtidig mange skandinavers første mulighed for at se reklamefinansieret tv på deres eget sprog. 30. september 1990 blev kanalen opdelt i tre kanaler for hhv. Danmark, Sverige og Norge.
TV3+
Søsterkanalen TV3+ blev oprettet 15. april 1996 i Danmark, hvor TV3 hurtigt var kommet til at stå stærkest blandt de skandinaviske lande, som følge af et ønske om bedre fodbolddækning, i forbindelse med tv 3′s overtagelse af de danske fodboldrettigheder i Superligaen.
TV3 Puls
I 2009 fik TV3 endnu en søsterkanal med navnet TV3 Puls, programprofilen står på sport, film, serier og gode livsstilsprogrammer til hele familien.
